Casa LoboStrande & Seværdigheder |
HOME |
Salobreña & Costa Aguilera Mar
|
Området i og omkring Salobrena har alle ingredienserne til en herlig, varieret ferie. Pragtfulde udsigter, lokale tapasbarer, uberørte natur i bjergområderne og masser af kulturelle oplevelser
- for blot at nævne nogle.
Costa Tropical er Sydspanien, når det er bedst - for Costa Tropical tilbyder alle
de herligheder, som Andalusien kan byde på!
Fremhæves skal selvfølgelig den smukke by, Salobreña, som ligger og hager sig fast på klippen. Salobreña er en meget charmerende by med sine snoede, smalle, arabiske gader og med dejlige strande som nærmeste nabo. Salobrena kaldes med god grund "The Jewel of Costa Tropical". Strandene: Salobrena's dejlige badestrande er meget attraktive og giver helt perfekte muligheder for at bade, snorkle og solbade. Du kan se de dejlige strande og den skønne by på Costa Tropical på både videoerne og billederne herunder. Stranden deles i 2 dele af klippen "El Peñon". Den vestlige del hedder Playa La Guardia og den østlige del hedder Playa Salobreña. Det er på den østlige af strandene, du finder strandpromenaden med restauranterne, mens den vestlige del er den mest fredelige.
Det særlige ved Salobrena's strande er, at der ikke (som på Costa del Sol) ligger hoteller helt nede i vandkanten. Alle billederne herover er taget på strandene i Salobreña - og som I kan se, er der både sandstrand, klippestrand og hyggelige små restauranter på stranden. Samtidig kan der også ses lokale fiskere på stranden, og på restauranterne tilberedes lækre fiskeretter. Andre strande, som kan anbefales, er stranden ved La Herradura (hesteskoen), eller den fantastiske strand, Playa El Cañuelo, som man kun kan komme til med enten shuttlebus eller efter et par km på gåben. Playa El Cañuelo ligger lige vest for Almunecar og er et fantastisk sted at dykke og snorkle.
Playa El Cañuelo Salobrena Castle: På toppen af klippen ligger den store og dominerende arabiske borg, som er meget spændende at besøge.
Salobreña Castle - t.v fotograferet fra Casa Lobo. Borgen er flot restaureret og omgivet af en smuk have med en fascinerende udsigt over hele området - fra de smukke strande mod syd til Sierra Nevadas høje bjerge mod nord.
Vandreture, golf & kultur (i baglandet kun få km fra kysten): Der er i området muligheder for talrige aktiviteter: golf, ridning og vandreture i de meget smukke forbjerge nedenfor Sierra Nevada, "Guajares Routes", eller i "Las Alpujarras", som du kan se billeder fra herunder. I disse uberørte landskaber kan man gå på opdagelse til fods, til hest, eller på mountainbike - eller man kan besøge de smukke gamle bjergbyer i området.
Hele året er Sierra Nevada bjergene et herligt mål for en dagstur, idet de kun ligger 70 minutter i bil fra villaen. Billederne herunder er fra en ca. 10 km lang vandretur til "Los Cahorros" ved byen Monachill tæt ved Granada. En spændende tur med vandløb, klipper og lange hængebroer over dybe kløfter!
I Sierra Nevada findes også et dejligt skisportssted, hvor sæsonen er fra december til april. Hvis vandreturen skal være helt spektakulær kan man vælge en tur på gangstien "El Camino del Rey", som genåbnede i marts 2015 i en nyrenoveret, sikker udgave efter at stien i en årrække har været lukket af sikkerhedshensyn.
Turen på El Camino del Rey tager ca. 4-5 timer og der kan bestilles billetter til turen via linket her. De hvide byer: Vil I besøge de smukke, charmerende landsbyer Bubion, Capileira og Pampaneira venter der de smukkeste udsiger over bjergområdet. De tre byer ligger alle i Las Alpujarras. Billederne herunder er taget i Bubion.
På den kulturelle side er en tur til Granada det helt rigtige valg. Her ligger blandt andet det fortryllende, berømte Alhambra.
I nabobyen Almuñecar er der mulighed for at dyrke alle former for vandsport. Man kan også leje en båd i Marina Del Est, eller man kan spise på en af de dejlige restauranter lige ned til lystbådehavnen. I samme område findes stranden "La Herradura" - den hesteskoformede strand med optimale forhold til at dykke og snorkle.
Andre spændende områder er havnen i Motril, turistbyen Almuñecar med "Tropical Valley", og drypstenshulerne ved Nerja. Også aktiviteter som hiking, bjergbestigning, paraglidning, vindsurfing, vandski og beach volley vil man kunne opsøge! Ønsker man at spille tennis, kan dette ske på Hotel Salobrena ca. 1½ km fra huset. ...og som en af de allerbedste ferieoplevelser, må I endelig ikke glemme at besøge det professionelle flamincoshow og de mange lokale tapasbarer, hvor den typiske spanske livsstil kan nydes sammen med lokalbefolkningen! Alle disse aktiviteter kan du læse om ved at trykke her.
|
|
|
Copyright 2010 |